Røget Ale

Røget Ale

Røget Ale er også en ale, (overgæret) lidt mørkere, men fortsat en lys-ish øl. Inspirationen til denne øl er en opskrift fra bogen ”Den store bog om Haandbryg” som jeg har lavet min egen version ud fra. Jeg har aldrig brygget røget øl før, så det er lidt spænende hvordan resultatet bliver. Der er som opskriften siger brugt røget malt. Der er tilsat tern skåret fra en whisky tønde, som igen har ligget i whisky nogle dage for smag og desinficering. Det er smidt i tønden 14 dage efter gæring. Øl har herefter lagret, måske lidt for kort tid, men den er tappet den 7. marts. 

  • Røget Ale er vejet ind på 7.1 % alc
  • IBU på 31
  • Farve EBC 23

Der er brugt Chinook som bitterhumle og Willamette som aromahumle. 

Mæskning er foregået på 65 C, som ikke skulle give en alt for sød øl. Selv om gæring stoppede på 1011, så der er en del restsødme.

Der er brugt 3 kg røget malt, ca 13% der meget gerne skulle give smag af en go’ skovbrand J

Alle mine øl får et eksperiment nummer, som er omtrent det antal øl jeg har brygget de sidste 10 år. Dette er eksperiment 112

Røget Ale