Månedens speciale
HØRNING IPA
Hørning IPA
Er altid tilsat humle fra min egen have (Cascade), i tillæg af et godt udvalg af andre humler. Og selv om jeg har brygget den mange gange efterhånden er der altid forskelligt humle tilsat. Så den er aldrig ens.
Solero: en ny tysk dual-purpose hop, der er resultatet af en krydsning mellem US Cascade og en tysk Hallerau han. Den er kendetegnet ved intense aromaer og smag af tropisk frugt, mango og passionsfrugt, med nogle generelle ædle karakteristika i baggrunden.
Northern Brewer: stammer oprindeligt fra England hvor den dukkede op omkring 1934. Den er en krydsning mellem en Canterbury Golding hunplante og OB21 hanplanten. Den vokser nu i mange lande, primært i Belgien, Tyskland, Spanien og USA.
Cascade: Cascade blev starten på en helt ny slags øl, hvor ekstra bitre IPA fik de karakteristiske citrus og tropefrugt smage vi kender og elsker i dag.
Mosaic: Mosaic siges at være en forædling baseret på Simco og Nugget. Den har de mest fantastiske frugt noter og en vidunderlig kompleks bitterhed. Den har en ret høj alpha værdi. Så den er hjemme både som bitterhumle, smagshumle og aromahumle. Der er flere der har refereret til den som Simco på steroider, men den er meget mere end det med sin fantastiske fyldige smag af mango, citrus, tropefugt, stenfrugter og med en unik rustik fyraroma.
Kæmpehit 2023
2023 Julehammer
Udsolgt inden jul var over, lige som man ønsker sig!
Sidste års juleøl er inspireret af en Mørk Belgisk sæson øl, blå Chimay som oprindelig var en juleøl/vintersæson, men som efterhånden er bleven en øl vi nærmest drikker hele året, men som er rigtig god en mørk vinteraften på fjellet for eksempel i Geilo eller Hafjell ;-) Tror helt sikkert den skal fungere godt på et jule frokostbord også.
Brygget med bygmalt, chocolade malt, hvedemalt, aroma malt, karamelmalt og kandi sukker og gæret med Belgisk Ale gær. Dobbelt mæsket på grund af de store mængder malt og vejet ind på 8.3%. Tilsat appelsin og koriander. Den glæder både ganen og julemiddagen. Vejet ind på 8.3%
Humler: Styrian Golding, Mosaic, Styrian Golding, East Kent Golding og saaz, givet en IBU på 35.
Jeg er en stor fan af det meste inden øltyper, men når det kommer til Belgisk øl er det helt sikkert en af mine favorit øl. Jeg har lagt mig ud med mange af de forskellige typer (efterlignet) og kørt en del rundt i Belgien. Denne øl, som jeg selv har smagt lidt undervejs synes jeg har lykkes rigtigt godt med.
Fredagsslik for voksne
Pecan Stout
Imperial Mudcake Pecan Stout. Pecan, muscovado sukker, laktose for ekstra sødning. Mørk, sød og fyldig øl i kategorien dessert øl.
Denne øl er fredags slik for voksne. Er en af de to "nye" øl der har været med til forskellige ølfestivaler i 2023, Aarhus food festival og Beer Behind Bars i HorsensDen er vejet ind på 7,7%, med en IBU på 30 ikke bitter. Og smagen af Pecan nødder giver en helt fantastisk oplevelse.
Humler: Magnum og East Kent Golding. Er du til mørke øl er denne et must at smage.
---------------
Sauvignon Blanc, Vinale.
Der er vildt sjov at prøve noget nyt, og en lys ale tilsat hvidvin er jo anderledes. Vejet ind på 6,7% .Den er frisk og smager både af ale og hvidvin på samme tid. Den er lidt sød i det og ikke tør som jeg ellers havde frygtet. og Nelson sauvin humlen giver et rigtig godt spil.
En lys overgæret Ale med 25 % druemost af Sauvignon Blanc vindruen.
Der er brugt Nelson Sauvin hops/humle for at spille på dennes profil som siges at mine om Sauvignon Blanc druen. Humlen er tilsat som late kettle hop/ Det vil sige til sidst i kogning og giver aroma.
Brygget med bygmalt, 25% druemost, Nelson Sauvin humle og gær.
-------------------
American Pale Ale (APA) 5,5%
Med mit 100L brygudstyr får jeg +- 250 flasker 33CL flasker øl.
Med American Pale Ale har jeg nu været en tur ude i byen hos Brew42 i Holme, Aarhus og fået brygget 400 liter. Og jeg kan fortælle det var lidt af en oplevelse for en kælderbrygger som mig. Jeg har brugt to hele dage hos Jacob, brygget den ene dag og tappet og etiketeret den anden.
Disse er tappet på 44CL dåse og er med mig på torvet næste gang jeg kommer dit. Kig forbi kælderen lige når du ønsker, men skriv på forhånd så aftaler vi et tidspunkt ;-)